Find din indre ro

Hvad er Access Bars?

Access Bars er en blid og afslappende behandlingsform, der involverer let berøring af 32
energipunkter på hovedet. Disse punkter, eller “bars,” korresponderer med forskellige
aspekter af livet, såsom relationer, penge, kreativitet og kommunikation. Når disse
punkter aktiveres gennem blid berøring, kan de hjælpe med at frigive blokeret energi og
fremme en friere energistrøm i kroppen.

Under en Access Bars-session ligger du komfortabelt på en briks, mens jeg nænsomt
berører de forskellige energipunkter på dit hoved. Behandlingen er designet til at berolige
nervesystemet og reducere stress. Mange oplever en dyb følelse af afslapning og mental
klarhed, da behandlingen kan hjælpe med at mindske angst, forbedre søvn og reducere
tankemylder.

Access Bars arbejder på at frigøre de begrænsninger, vi har lagret i vores krop og sind, og
giver os mulighed for at modtage og skabe mere i vores liv. Ved at berøre disse punkter
kan gamle mønstre og overbevisninger opløses, hvilket skaber plads til nye muligheder og
forandringer.

Denne behandlingsmetode er integreret som en del af en holistisk tilgang til velvære, hvor
både krop og sind får opmærksomhed.

Access Bars kan ikke fås separat, men kan integreres som en del af en bredere
behandlingsplan, ligesom zoneterapi. Målet er at skabe balance og ro i både krop
og sind, så du kan gå ud af døren med en følelse af fred og velvære.